Omslaget_NY_115gram.indd

Martin Silberschmidt er født i 1938 i Basel i det bjergrige Schweiz, er uddannet læge, og har de seneste 50 år boet i Danmark. I Danmark har Martin være én af foregangsmændene indenfor folkesundhed, én af hans store faglige interesser. Han har ligeledes arbejdet i store dele af verden – ofte for Røde Kors, WHO eller FN.

Nu udkommer bogen, ”Silberschmidts Fortællinger”, hvor Martin fortæller om mange af sine historier og oplevelser fra mere end otte årtier.

Martin kan se tilbage på et rigt liv, både privat og arbejdsmæssigt, der har været fyldt med faglige og personlige oplevelser. Han har skrevet dagbøger og taget billeder, og så har han en nærmest fotografisk hukommelse, der betyder, at hans hukommelse er fyldt med detaljerede historier, anekdoter, rejsebeskrivelser, møder med mange mennesker og forskellige kulturer og ikke mindst et arbejdsliv, hvor han meget tydeligt har skrevet sig ind i historien om den danske folkesundhed.

Bogen er resultatet af en tre år lang proces, hvor Martin har fortalt om sit liv til en mikrofon, hvorefter fortællingerne er blevet transskriberet og efterfølgende bearbejdet til et manuskript af journalist og forfatter Thomas Kvist Christiansen.

Bogen ”Silberschmidts Fortællinger” er støttet af Velux Fonden, Poul M. Assens Fond og fagforbundet 3F, og den vil kunne købes via forlaget, hos Martin Silberschmidt privat i Ry og kan bestilles hos landets boghandlere. 

Prisen for bogen er 200 kr. incl. moms + 60 kr. i forsendelse, hvis den bestilles via forlaget. 

Ønsker du at bestille Silberschmidts Fortællinger via forlaget, skriv venligst en mail til: post@kvistkommunikation.dk og skriv Silberschmidt i emnefeltet. Bogen vil kunne leveres i løbet af to hverdage. 

MartinOgThomas_IMG_20250619_164751