Et chok for livet – kort før befrielsen 4. maj 1945
Af Thomas Kvist Christiansen
Det er 4. maj i dag. Det er en dato, som forbindes med frihed. Netop denne dag for 77 år siden var ensbetydende med, at Danmark atter var et frit land efter fem års tysk besættelse. Det var sommer, og der var glæde overalt. Men det var ikke alle danskere, der fik lov til at opleve begejstringen over, at Anden Verdenskrig var et afsluttet kapitel. I krigens sidste tid blev der slået hårdt ned på de danskere, der kæmpede mod den tyske besættelsesmagt. Modstandsfolk blev arresteret og mange henrettet – også i de sidste måneder af krigen. En af de historier fra besættelsen, som er blevet fortalt i min familie, er den, der fortælles her. Historien knytter sig til min mor Dorthe Kvist Christiansens tidlige barndom, og i foråret 2022 fortalte hun den i form af en artikel, der blev bragt i det lokale ElboBladet. Dorthe Kvist Christiansen døde i december 2022 i en alder af 82. Her er historien, som den blev fortalt i 2022:
81-årige Dorthe Kvist Christiansen er datter af Anne Marie Petersen, der var uddannet gartner og blomsterbinder. Som en lille pige på 4 år oplevede hun, hvad konsekvenserne var, hvis man stod i forbindelse med modstandsbevægelsen under besættelsen. Dorthes mor var ikke involveret i modstandsbevægelsen og sde lokale abotageaktioner, men hun arbejdede på et stort handelsgartneri på Calvinsvej i Fredericia. Gartneriet spillede en vigtig rolle i modstadskampen. Gartneriet var ejet af gartner Hans Christian Just Petersen, der under krigen blev tilknyttet forskellige jernbanesabotagegrupper i Fredericia – blandt andet den såkaldte ”Taulovgruppe” – en gruppe på seks modstandsfolk knyttet til Taulov Station. Begravet og gemt under planter i gartneriet på Calvinsvej var et stort lager af våben, som tysk politi afslørede i de første dage af marts 1945. Følgerne af denne afsløring og den efterfølgende aktion oplevede Dorthe Kvist Christiansen sammen med sin højgravide mor Anne Marie Petersen en dag, hvor de havde været ude i byen på nogle ærinder. De kom hjem til deres lejlighed i Dalsborg ved Axeltorv til en chokerende oplevelse.
Det er uvist, hvor meget viden Dorthe Kvist Christiansens mor havde om de gemte våben på gartneriet og om sabotageaktiviteterne, men efter at det tyske politi havde afsløret det skjulte våbendepot blev der anbragt ti sprængladninger ved gartneriet, som efterfølgende blev sprængt i luften. Gartneriejer Hans Christian Just Petersen blev arresteret den 3. marts, og i forbindelse med aktionen havde det tyske politi været i gang med at finde frem til de personer, som var involveret i sabotageaktionerne. Anne Marie Petersen, som var ansat på gartneriet, var én af de personer, der skulle tjekkes, også selvom hun formentlig ikke var i arbejde på grund af sin graviditet på det tidspunkt. De tyske politifolk brød ind i hendes lejlighed på 4. sal og gennemroede den, men heldigvis fandt de ikke noget, der kunne knytte hende til modstandsbevægelsen. Men oplevelsen den dag glemte Dorthe Kvist Christiansen og hendes 27-årige mor Anne Marie Petersen aldrig.
– Min mor og jeg havde været ude i byen for at købe lidt ind. Vi kom hjem, gik op ad trappen, og så kunne vi se, at der havde været nogen inde i vores lejlighed. Der lå sengelinned, madrasser og andre ting smidt ude på trappeafsatsen. Enkelte ting var trillet ned af trappen. Tyskerne havde gennemrodet alt. Skuffer og skabe, det var ligesom efter et indbrud. Det gjorde indtryk. Det var en episode, som jeg ikke kunne tale med min mor om, for jeg var jo en lille pige, og jeg vidste ingenting, men der er ingen tvivl om, at min mor vidste, hvorfor lejligheden var blevet gennemrodet. Hun fik et voldsomt chok.
Episoden gjorde dybt indtryk på Dorthe Kvist Christiansens mor. Den sad i hende meget længe – ikke mindst fordi hun blev klar over, at hvis tyskerne havde fundet den mindste forbindelse til modstandsgrupperne, eventuelt bare et enkelt flyveblad, som der var mange af dengang, var hun blevet arresteret, taget med og måske blevet henrettet sammen med hendes chef Hans Christian Just Petersen og andre modstandsfolk.
– Min mor var meget rystet og berørt, ikke mindst fordi hun havde en meget stor sympati og respekt for Just Petersen. Hun omtalte ham mange gange som det dejligste, mest venlige, opmærksomme og ærligste menneske, hun havde kendt – at sådan et menneske bare skulle henrettes, forstod hun ikke.
Den 12. april 1945, 12 dage efter at Dorthe Kvist Christiansen mor havde født, og hun selv var blevet storesøster, blev den 59-årige Hans Christian Just Petersen sammen med medlemmer af ”Taulovgruppen” ført til Vestre Fængsel i København, dømt til døden den 18. april og henrettet dagen efter den 19. april i Ryvangen sammen med otte unge mennesker i alderen fra 21 til 28 år – godt 14 dage før befrielsen den 4. maj 1945.
Blandt de unge mennesker, som Hans Christian Just Petersen blev henrettet sammen med, var den 21-årige Iver Peder Lassen, søn af den fredericianske dyrlæge Niels Lassen og hans kone. I et kort afskedsbrev, der formentlig var skrevet den 19. april i bilen på vej til henrettelsen i Ryvangen, skrev Iver til sine forældre:
Kære far og mor, lille mor!
Nu er jeg på min sidste rejse, men jeg er ikke bange, for jeg går hjem til min himmelske fader. Jeg har bekendt min synd for gud og mennesker – og tilgiv mig alt, som gud har tilgivet mig.
På gensyn i himlen. Hilsen
Jeres dreng Iver.