BogUdsnit_P1122371 kopier

BOGPRODUKTION

I mere end 10 år har Kvist Kommunikation arbejdet med at skrive og producere bøger om virksomheders udviklingshistorie og personlige erindringer. Det er blevet til både store og små udgivelser, som er blevet produceret til intern udgivelse, privat brug eller til offentligt salg. Men uanset processens omfang, er forløbet nogenlunde ens fra gang til gang.

Det er som regel ønsket om at få dokumenteret en historie for eftertiden, der driver processen. Udgangspunktet er den viden og de erfaringer og erindringer, som vi bærer rundt på – og måske tilmed har nedskrevet. 

Der kan være breve, dagbogsnotater eller andre fysiske dokumenter, som rummer vigtige eller interessante informationer. Nogle gange er der behov for at søge informationer i tidsskrifter, aviser eller på lokalhistorisk arkiv. 

Endelig er der fotos, som kan være papirbilleder, negativer, dias eller i digital form. Alle disse elementer indgår i skabelsen af en bog.

_DSC9437 kopier

Det kan være en uoverskuelig proces at skulle sætte alle disse del-elementer sammen til en bog, men ved at lægge opgaven i hænderne på Kvist Kommunikation, behøver man ikke gøre andet end at stille materiale, viden, informationer og erindringer til rådighed, så samler jeg alle brikkerne til det puslespil, som i første omgang skal blive til et manuskript. Derefter udvælges og bearbejdes foto- og andet illustrationsmateriale, inden selve den grafiske opsætning går i gang.

Når alt er godkendt, sendes bogen til tryk i det oplag, antal eksemplarer af bogen, som du måtte ønske.

Forenklet sagt: Hvis du har en vis økonomi samt en stærk lyst til at få nedfældet din personlige historie, din families historie eller virksomhedens, men ikke selv kan skrive og overskue at gøre noget som helst, så tag en uforpligtende snak med Kvist Kommunikation og find ud af, om det vil give mening at realisere projektet den vej. 

_DSC9453 kopier_2