Et mindeord om Arlette Andersen på 100 års dagen for hendes fødsel
Af Thomas Kvist Christiansen - publiceret 18. juni 2024
For næsten to år siden, 24. august 2022, døde den 98-årige Arlette Andersen efter et langt liv i Fredericia – først og fremmest som hustru og familiemenneske – mor til sønnen Christian datteren Annett, og så var hun en populær, meget respekteret og vellidt underviser i fransk på Fredericia Gymnasium. Ikke mindst blev Arlette Andersen et vigtigt og værdifuldt vidne til Holocaust, da hun efter flere årtier valgte at fortælle historien om at overleve nazisternes værste udryddelseslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig.
Arlette Andersen ville i dag have været 100 år.
I dag er det 100 år siden, at det jødiske ægtepar Yvonne og Edouard Martin Lévy i 1924 blev forældre til datteren Arlette. Siden 1911 havde de boet på 2. sal i hjertet af Marais-kvarteret. Arlette Lévy var lillesøster til den 11 år ældre bror Lucien.
Arlette Lévy levede en tryg og god barndom i Marais med folkeskolen stort set rundt om hjørnet til Rue Elzevir 11 bis. Da Tyskland i maj 1940 invaderede Frankrig, var Arlette Lévy tæt på at være 16 år og gik på gymnasiet Lycée Victor Hugo tæt på hendes hjem. To år senere flygtede hun sammen med sin mor til Clermont-Ferrand, den del som Tyskland ikke havde besat. Her fik hun mulighed for at gå på universitetet.
Netop universitet i Clermont-Ferrand blev hendes skæbne. Under en omfattende razzia blev hun arresteret og senere i 1944 deporteret til udryddelseslejren Auschwitz – ganske enkelt fordi hun var jøde. Efter et års fangenskab og to dødsmarcher vendte hun i maj 1945 hjem til sine forældre i Paris.
Under en sommerferie i Danmark i 1946 mødte hun den mand, Ole Andersen, som nogle år senere skulle blive hendes livsledsager. De bosatte sig I Fredericia, da Ole fik job på Fredericia Gymnasium. Efterfølgende ble Arlette også ansat som underviser i fransk. De stiftede familie – fik først sønnen Christian og derefter datteren Annett.
Efter 45 års tavshed begyndte Arlette Levy i 1990 at fortælle sin historie om at overleve Auschwitz, og efter få år var hun blevet en eftertragtet foredragsholder. I 2002 døde hendes mand Ole Andersen.
Takket være hendes store indsats med, som øjenvidne, at fortælle historien om at have været fange i Auschwitz, blev hun ansigtet på Holocaust – den menneskelige beretning som mange har kunnet identificere sig med.
Igennem sit frivillige arbejde med at formidle og fortælle sin historie har Arlette modtaget mange anerkendelser og æresbevisninger:
I 2006 blev Arlette Andersen hædret med den en fransk fortjenestesorden Légion d’honneur.
I 2012 udgives bogen om hendes liv, ”Pigen fra Auschwitz”.
I 2015 blev Arlette Andersen æresmedlem af universitetet i Clermont-Ferrand.
I 2016 modtog Arlette Andersen for anden gang den franske fortjenstesorden Légion d’honneur, og blev officer af den franske æreslegion.
I 2017 får filmen om hendes liv, ”Arlette – en historie vi aldrig må glemme” premiere. Filmen oversættes efterfølgende til fransk, og får fransk premiere i 2018.
I 2018 udgives den anden bog om hendes liv, ”Vi er her for at dø”. Bogen oversættes efterfølgende til fransk og udgives i 2021.
I 2020 modtager Arlette Andersen det danske ridderkors efter ønske fra kongehuset.
I 2021 beslutter universitetet i Clermont-Ferrand, at man vil navngive en bygning efter Arlette for på den måde at ære hende for hendes indsats med at fortælle sin historie.
I forbindelse med Arlette Andersens død den 24. august 2022 beslutter universitetet i Clermont Ferrand at opstille en bænk med hendes navn ved den universitetsbygning, som bærer hendes navn – Arlette Lévy Andersen.
