HVORDAN GØR MAN:
Kunsten at producere en god bog, der til fulde lever op til kundens forventninger, handler i første omgang om en præcis dialog om ønskerne til en bog. Første skridt i processen er derfor et møde, hvor der tales om indhold:
– Hvad skal bogen handle om?
– Hvilke kilder/materialer er tilgængelige?
– Skal bogen være baseret på personlige fortællinger, der indhentes ved samtaler/interviews og efterfølgende transskriberes – eller skal den udelukkende bygges op af skriftlige kilder (dokumenter/breve/avisartikler o.lign.)
– Hvordan skal den illustreres?
Endelig skal der tales om en vurdering af pris på hele produktionen og ikke mindst om, hvilken økonomisk ramme, der er til rådighed.