En 4. maj-krans for patrioterne fra besættelsen
Foto: Thomas Kvist Christiansen
Af Thomas Kvist Christiansen
Traditionen med hvert år at mindes den 4.maj har aldrig været mere relevant, end den er i disse år. Truslen om krig og ufred i Europa har aldrig været tydeligere siden Anden Verdenskrig, end den er i dag. Krig raser allerede nu mellem Rusland og Ukraine, og Israel bomber løs i Palæstina. Derfor berører det ekstra meget, når vi på 79 årsdagen for Danmarks befrielse i 1945 lægger kranse og mindes de unge mennesker, der som modstandsfolk ofrede sig for netop friheden. Det samme gør tusindvis af unge mennesker i dag.
Den første krans, der blev lagt ved befrielsesmonumentet på 4. maj Pladsen i forbindelse med markeringen af befrielsen, blev lagt af familiemedlemmer til én af de ni modstandsfolk, der blev henrettet af nazisterne den 19. april 1945 – Ferdinand Emil Martin Andersen, 27 år.
Foto: Thomas Kvist Christiansen
Ferdinand Emil Martin Andersen, der havde aftjent sin værnepligt som marinesoldat, besad en stærk nationalfølelse. Han blev i 1940 ansat som hjælpearbejder ved Fredericia Station, hvor han blev tilknyttet en jernbanesabotagegruppe. De fleste medlemmer var ansat på stationen i Fredericia. I Ferdinands private bolig på var der opbevaret et mindre lager af våben og sprængstoffer.
Hele sabotagegruppen blev i dagene 3. og 4. marts 1945 arresteret, og sammen med en sabotagegruppe fra Taulov, blev de ført til Vestre Fængsel i København. De blev alle dødsdømt den 18. april, og Ferdinands villa, et hjem for en familie med tre små børn, blev som hævn sprængt i luften.
Foto: Thomas Kvist Christiansen
Foto: Affotografering fra bogen:"De Sidste Timer"
Siddende i celle 188 den 13. april, fem dage før dødsdommen blev afsagt, skrev Ferdinand et brev til sin hustru Helle og til sine forældre. På det tidspunkt håbede han stadig på en lykkelig udgang. Han skrev:
Kære elskede Helle!
Lige et Par ord for at du er klar over, hvor jeg er. Du maa gerne sende Tobak, alt det, du kan faa fat i, ogsaa fintskaaret, saa jeg kan rulle Cigaretter; og rent Tøj, men ingen Kiks eller noget andet. Det gaar godt efter Forholdene, og jeg haaber, at det stadig maa gaa godt. Hvordan har børnene det, de nyder vel det gode Vejr. Jeg savner dem meget, ligesom jeg ogsaa savner dig, Lillemor! Hvordan har Mormor det, der er I vel også ovre en Gang imellem.
Det er godt, I har Far og Mor og gode Venner til at hjælpe jer, det glæder mig meget, hils dem. Pas nu godt på Børnene, kære lille Mor, det er jo vores et og alt. Hils dem mange Gange fra Far, beder de stadig deres Aftenbøn? Jeg tænker paa dem hver Aften ved den Tid. Skulde det gaa mindre godt, har vi jo haft nogle gode aar sammen, men vi haaber, at det gaar godt altsammen. Nu til Slut mange kærlige Hilsener og Kys til mine fire bedste.
Kys de smaa fra far.
Ferdinand.
Kære Far og Mor!
Tak for Hilsenen og alt det gode, I gør for mine fire Kære. Det er godt, at de har jer, hold nu Humøret oppe. Det gaar forhaabentlig godt, ellers sørg for, at Børnene faar en god Opdragelse! Til Slut mange gode Hilsener fra jeres taknemmelige Ferdinand. Hils Edith og Levi og giv Vena en ekstra Bid godt.
Ferdinand Emil Martin Andersen blev genbegravet på Nordre Kirkegårds den 8. juli 1945, og er mindet på en plade i Ryvangen, ved Frihedsmonumentet, på DSB Mindemur og Fredericia Rådhus.
Kilder:
“De Sidste Timer. Afskedsbreve fra de henrettede danske Patrioter”. Berlingske Forlag – 1946.
Fredericia 1940-1945, besættelse og hverdag, af Anders Engelbrecht, 2020.
