Den franske kvinde Arlette Lévy fra Paris, der fandt kærligheden i Danmark efter Anden Verdenskrig, blev gift og fik efternavnet Andersen, overlevede ét års fangenskab i udryddelseslejren Auschwitz. Arlette Lévy var én af de mange studerende, der blev arresteret den 25. november 1943 på universitetet i Clermont-Ferrand og efterfølgende deporteret. Hendes historie lever i dag stærkt i Clermont-Ferrand, ikke mindst på universitetet, hvor Jean-Paul VICAT, generalsekretær i Puy-de-Dôme præfekturet, ved mindeceremonien den 25. november 2024 talte om historien for 81 år siden – og om Arlette Lévy Andersens historie, der endte i deportation:

”Deportation var igangsættelsen af en uforsonlig maskine, der skulle bringe alle former for modstand til tavshed, for at udslette ikke kun kroppe, men også sjæle. Den dag blev 1.200 mennesker arresteret, næsten 500 tilbageholdt og 130 sendt til helvede i lejrene. Blandt dem vil kun omkring tredive vende tilbage.

Arlette Lévy-Andersen var en af disse overlevende. Hele sit liv bar hun denne hukommelses fakkel, oplyste samvittigheden og mindede os om livets uvurderlige værdi. Dengang 19 år gammel, en engelsk studerende, forberedte hun sig på at tage en litteraturtime, da alarmen lød. De følgende timer var præget af venten, stilhed og, ved daggry, deportation. Sendt til Auschwitz i januar 1944 blev hun nummer 74.853 og udholdt 360 dages prøvelser. “Vi holder og vil holde,” skrev hun.