IMG_20211126_161548

25. november 1943 - 2024

Mindeceremonien

Ceremoni_DSC7722_2

Tekst og foto: Thomas Kvist Christiansen

Publiceret 17.12 2024

Vi lever i en verden i forandring, i et Europa der presses af krig i Ukraine og i Mellemøsten. Vi er dagligt vidne til meget af al den brutalitet, der knytter sig til krig og undertrykkelse.

Når overlevende fra Anden Verdenskrig, og især fra nazisternes brutale massemord under Holocaust, har ønsket at fortælle deres historier, har det blandt andet været med ønsket om, at vi med viden om fortiden kan forhindre nye krige i at opstå.

Man kan derfor spørge. Nytter det noget i dag at blive ved med at mindes begivenhederne under Anden Verdenskrig, når verden anno 2024 er så fuld af ufred og krig.

Mit svar vil være ja. Der er masser af unge mennesker i verden i dag, der ønsker fred. Derfor er det vigtigt at fremhæve de overlevende, der insisterede på at give deres vidnesbyrd.

Det er vigtigt at mindes, hvad der hændte.

15aff_comm_25nov2015

Den 25. november 1943 blev mere end 1.200 studerende og ansatte fra universitetet i Strasbourg arresteret af tysk politi og soldater. 130 blev efterfølgende deporteret. Det var den største razzia, der havde fundet sted på et universitet under Anden Verdenskrig. I fire år siden 1939 havde universitetet i Strasbourg været placeret i Clermont-Ferrand på grund af den tyske annektering af Alsace. Razziaen mindes hvert år på University of Clermont-Ferrand.

Den årlige mindeceremoni om formiddagen 25. november på Université Clermont Auvergne i Clermont-Ferrand er vigtig. Her mindes hver år én af de største nazistiske razziaer under Anden Verdenskrig mod blandt andet modstandsfolk og jøder, der førte til både deportationer, drab og henrettelser.

Arlette Levy Andersen var én af de mange, der blev deporteret til Auschwitz. Siden 2015 har netop Arlette og hendes historie været en del af den årlige mindeceremoni.  

Mindeceremonien på universitetet er en særlig stemningsfuld måde at erindre og huske begivenheden 25. november 1943.

IMG_20241125_113804__01
CL_2024_P1311444 kopier
IMG_20241125_113607

Billederne nederst på denne side er taget ved dette års mindeceremoni på universitetet i Clermont-Ferrand. Se flere billeder på Facebook: "Arlette Andersens historie".