Udsolgt Påskerock under ledelse af Søren Andersen, fredag den 29. marts 2024 i Eksercerhuset, Fredericia.

PR_2024_U8W6046 kopier

INGEN KAN FÅ NOK AF DEN FEDE PÅSKEROCK

Af musikjournalist Carsten Linde Fotos ved Thomas Kvist Christiansen

Skal – skal ikke..

Det spørgsmål havde lokale Søren Søgge Andersen stillet sig selv, flere gange. Superguitaristen valgte heldigvis at tage endnu en tur, omgivet af primært lokale musikere i rockland. Den udsolgte sal talte jo for sig selv. Interessen er der stadig. Med stor og kyndig hjælp fra primært trommeslager Thomas Duus fik de strikket en rigtig god gang rock og rul sammen denne højhellige påskefredag.

Med en super velspillende og samspillende rytmesektion som ballast fik vi ca. 2 gange 60 minutter med musik fra øverste hylde. Thomas Duus på trommer, Morten Husted på bas og Jan Lauridsen på perkussion fås på deres gode dage ikke bedre. Og den fredag ramte de tre skiven i bulls eye.

Påskerock anno 2024 gav rigtig plads til en storspillende Henrik Berger på leadguitar. Flere gange rullede Søgge og Berger sig ud i geniale guitar-dueller. En 6-strings battle, som vist nok endte uafgjort…

PR_2024_U8W6063 kopier

Højdepunkter.

Blandt aftenens mange store øjeblikke og højdepunkter bør fremhæves den tidligere trash-metal forsanger i Artillery, Michael Bastholm Dahl. Stik den mand en kinesisk opskrift på riskager og han kan få det lyde som verdens mest spillede heavyrock MTV nummer anno 1984. Michaels stemme var ganske enkelt verdensklasse, også selv om tiden på scenen var knap. Ingen har nogensinde sunget Europe hittet “The Final Countdown” SÅ overbevisende, som Michael gjorde det. Ikke engang bandets egen Joey Tempest…

434738999_10229173605059191_4662956816061247086_n

Størst jubel fik de mere folkekære stjerner, Peter A.G. Nielsen fra Gnags og Sanne Salomonsen. De gjorde det begge fortrinligt, og byggede derfor videre på den gode tradition, at sådan en aften rummer et par artige overraskelser. At den fortravlede, rejseglade og spille-vilde Søren Andersen overhovedet kunne finde tid i den tætpakkede tour-kalender til at forkæle fødebyens trofaste tilhængere af først julerock og nu påskerock er i sig selv en bedrift. Måske endda et Søgge-Lykke-træf……

Men tak for at ofre dig, Søren. Du fortjener SÅ MEGET ros både for at prioritere Voldbyen og for det umenneskelig varierede guitarspil… KLASSE. Byen burde rejse en statue af dig!

Som Shu-Bi-Dua sådan ca sang det: Jeg ka’ ikke få nok, af den fede (påske)rock !!!

PR_2024_U8W6436 kopier
434739590_10229173604419175_115096747531327215_n

Se flere fotos fra Påskerock 2024 ved at klikke på de fire Facebook-link nedenfor: