Electric Guitars i Tøjhuset 28. december 2023

EG_2023_P1288013 kopier

Strengeleg

Af Carsten Linde
Fotos: Thomas Kvist Christiansen

“Oplevelser. Gerne de kulturelle af slagsen. Allerhelst koncert-oplevelser”. Det var det rimelig rummelige svar, som blev givet, da mine tre voksne børn ved indgangen til december spurgte ind til undertegnedes julegave ønsker.

Om børne-trioen har en ualmindelig god forbindelse til Rock-guderne eller om de måske sågar har kontaktet Søren Andersen og visket ham mit ønske i øret, ja det skal være usagt.

Men fakta er, at 10 års jubilæumskoncerten i Tøjhuset med selvsamme Søren Andersen, Mika Vandborg og resten af bandet, Electric Guitars var en sand gaveregn af god gammeldags klassisk råk og rul !!

I løbet af de første 10 år af bandets levetid er det blevet til fire fuldfede albums. Hertil har kvartetten givet et hav af koncerter på mindre spillesteder, i  pænt store koncertsale, diverse festivals, sågar i både ind- som udland.

Denne selvfejrings-turne blev torsdag rundet af med et helt særligt, gæstefyldt gig. For os lokale, guitar glade gutter og gut-inder heldigvis henlagt til spillestedet, Tøjhuset. Et musik mekka, som måtte melde udsolgt for længe, længe siden.  

I løbet af den herlige, hæsblæsende koncert serverede bandet smagsprøver fra alle 4 udgivelser. Det faldt helt åbenlyst i god efter-julesmag blandt det rock-sultne publikum. Det levende menneskehav havde alle, store som små, unge som gamle, høje som lave, troende og ateister, julelys i øjnene.

EG_2023_P1277897 kopier

Søgge og Fredericia

Man kan jo tage fæstningsdrengen, Søren “Søgge” Andersen ud af Fredericia. Men man kan ALDRIG tage Fredericia ud af Søren Andersen. Fødebyen har nemlig- stadig – en særlig stor og betydningsfuld plads i Søgges gennemmusikalske hjerte. Derfor havde Søren besluttet, at bandet, netop til koncerten i 7000 Rock City,  ville præsentere en petit perlerække af musikalske overraskelser. Dem runder vi lidt senere.

Jeg røber næppe den største statshemmelighed – i stil med koden til statsfinanserne, eller hvor nøglen til Fort Knox frit kan hentes – ved at fortælle, at Electric Guitars ikke har opfundet den dybeste tallerken. Men den musikalske ret, som blev serveret i den gammelkendte, landtidsholdbare, velholdte tallerken, var spækket med vidunderlige varierede, vedvarende smage.  Varm, vedkommende vokal, krydret med skoldhed speed-guitar.  Et passende drys bastant basspil ( Peter Kjøbsted), garneret med tordentrommer af den fineste slags. Sågar med en helt ny mand bag gryderne, nemlig den dygtige trommeslager, Jens Bach Laursen.  Alt sammen tilsat et strejf af 80’er heavy. Den var velforberedt. Veltilberedt. Velsmagende. Helt uden besk bismag.

EG_2023_P1277992 kopier

Forret

Den musikalske forret i form af 1. sæt bestod af en række catchy sange, som “Cut Loose”, “Follow Your Heart” og “Freewheeler”. Alle fyldt med fejende flotte guitar-riffs, melodiske soli og en altid smittende spilleglæde. De fire fyre har åbenlys fulgt deres hjerte og drømme ved at have så meget fokus på eksemplarisk, ekvilibristisk el-guitar, som overhovedet muligt Helt uden skelen til, om naboen eller Danmarks Radio synes om det.

Forretten fik dog mod slutningen pludselig en ny smagsvariant. Ind på scenen kom nemlig Barock-forsangeren, Christina Allesi Frederiksen. Hun gav to rasende gode versioner af først det præcis 50 år gamle Tina Turner-hit, “Nutbush City Limit. Forrygende flot fuldt op af Joan Jett klasssikeren “I Love Rock’n Roll”. Ufattelig godt gået af Christiana. Fra at være en skolet, pæn musical-sangerinde, har hun udviklet sig til en virkelig kompetent rock-mama! Det løftede i den grad stemningen til nye højder.

EG_2023_P1288160 kopier

Hovedret

Efter en pause, hvor bandet fik tømt byen for champagne og kokain ( sagt af Søren med et smørret grin ), kastede bandet sig ud i og over aftenens hovedret, som man vist godt kan kalde 2. sæt. Her blev publikum spist af med tunge hook-lines i sange som “Doramine”, “Rock’n Roll Radio” og “White Flag”.  Eksekveret med overskud, publikums-kontakt, smil og legelystne, levende øjne. De to blændende dygtige legekammerater ud i guitarspil får (sam)spillet til at se så legende let ud. Men men men. Ud over talent kræver det masser af flid, øvning, øvning og atter øvning. Så en aften som denne i et udsolgt spillested gør, at det har været det hele værd. Både for Søren og Mika, men i lige så høj grad for os publikummer. 

Lige inden hovedretten blev taget af bordet dukkede D-A-D sangeren, Jesper Binzer op. Sandelig om ikke han tilsatte resterne af 2. sæt tre træfsikre triumf-kort: ” Headless Chicken”, Undesided” og ikke mindst “The Future Is Now”.  Det var lige præcis den garniture, som gjorde en liflig forskel. Sikke et dejlig beskidt rock-vokal, 58 årige Binzer stadig besidder.

Dessert

Efter den oplevelse kunne man med rette tro, at publikum var mætte. Men næ nej.  Det mere end stopfyldte Tøjhus skreg på mere musikalsk mad. Sandelig om ikke kokke-kvartetten derefter serverede en dessert af den fineste slags. På scenen kom ingen ringere end Michael Bastholm Dahl, forsanger i trash metalbandet, Artillery.

Han blæste ganske enkelt os alle sammen omkuld med verdensklasse sang-versioner af Deep Purple speedrockeren, “Stormbringer” og AC/DC slagsangen, ” Girls Got Rhythm”. Sikke dog en stor, personlig vokal. Wow wow, WOW !!!

EG_2023_P1288270 kopier

Hvis Fynboen ellers har tid og lyst, burde lige præcis den Michael være fast mand i Electric Guitars. Så vil bandet ikke få svært ved at nå nye højder, rent musik udtryksmæssigt . Men også i forhold til at kunne fylde langt større steder end for eksempel Tøjhuset og Sønderborghus. Hvis der er en ting, som i Søren Andersen og Mika Vandborg universet er bedre end meget guitar, så er det dobbelt så meget guitar. Som afslutning på festmiddagen blev Andersen og Vandborg derfor udstyret med 2 ens, specialbyggede to-arms guitarer. Med dem om halsen sluttede koncerten af med to brutale sange: “Hot Blooded Woman” og “Swagman”. Så kunne der ganske enkelt ikke vrides mere smag ud af den musikalske menu.

Stopmætte og veltilpasse forlod vi alle musik-måltidet i vished om, at voksne mænd som Mika og Søren aldrig bliver for gamle til at lege. Så længe det er en strengeleg!