Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 er blevet beskrevet i mange bøger, tidsskrifter og artikler igennem de over 150 år, der er gået siden det fandt sted. Blandt andet udkom der i de sidste årtier af 1800-tallet flere bøger, hvor de mange dramatiske begivenheder fra Treårskrigens forskellige slag blev behandlet af blandt andre militære topfolk.  


Detaljer i et par af bøgerne har provokeret en soldat, der gjorde tjeneste i fæstningen dengang, så meget, at vi i dag har en unik beskrivelse af et ganske særligt drama ved Fredericia. 


Det handler om den historie, der knytter sig til forsvaret af et særlige blokhus, der var bygget ved Møllebugten – på det sted, hvor Ullerupbækken løber ud i Lillebælt. Bækken var dengang dæmmet op og gjort til en oversvømmelse, der tjente som en del af forsvaret af fæstningen Fredericia. I den forbindelse lod kommandanten i Fredericia, N.E. Lunding, et blokhus af svært tømmer med skydeskår til riffelskytter bygge. Fra dette hus skulle soldaterne forhindre fjenden i at forcere oversvømmelsen. Blokhuset var dog ikke blevet udrustet med kanoner, og derfor var det meget sårbart overfor de kanonbatterier, som fjenden byggede i nærheden.


Soldaterne var derfor ikke begejstrede for at skulle på vagt i blokhuset. De vidste, at de var et nemt bytte for fjendens kanoner. Men de gjorde deres pligt, også selvom huset på et tidspunkt blev kraftigt beskudt af fjenden. Det mener i hvert fald en soldat, A. Bruun, der gjorde tjeneste i Fredericia. Han var selv med til at forsvare blokhuset, og i 1890 skrev han en lang artikel til bladet Vort Forsvar. Han følte sig både personligt provokeret men også provokeret på sine kammeraters vegne. I en bog om Treårskrigen blev der blandt andet skrevet, at flere af soldaterne var så bange for at være i blokhuset, at de måtte tvinges til at forsvare det med løftet sabel fra en overordnet.


A. Bruun var klar over, at de fleste af hans kammerater fra dengang sandsyn-ligvis var døde, da artiklen blev trykt i Vort Forsvar i efteråret 1890, men han nægtede at anerkende bogens påstand om, at han og hans kammerater skulle være kujoner, der skulle tvinges til at gøre deres pligt nemlig at forsvare blokhuset. Men takket være denne provokation, der får A. Bruun til at fatte pen og blæk, står vi i dag med enestående beretning om livet i og omkring fæst-ningen Fredericia men også om kampen ved blokhuset den 22. maj 1849.                    

 

Tilbage til oversigten over alle lydfortællingerne

Forside    Bogproduktion    Journalistik    Historiske projekter    Lyd    Om    Blog